Fortsæt til indhold

Profilering stiger med 177 procent

Samfund
Erling Baastrup

Økonomien går helt godt i Favrskov Kommune. Det betyder, at byrådet ser ud til godt at ville rulle nogle besparelser tilbage.
Det gælder her pengene til arrangementer i og profilering af kommunen.

Der blev brugt mindst en halv million i forbindelse med byjubilæet i Hinnerup og Hadsten i september 2012, og i år har budgettet 225.000 kroner til området. Det beløb forøges nu med 400.000 til 625.000 kroner. En stigning på 177 procent.
"Den aktuelle økonomiske situation ser godt ud. Derfor skal vi understøtte flere af de frivillige arrangementer. Det er ikke så let i øjeblikket at hente sponsorkroner hos private," sagde Erling Kvist Andersen, A, som motivation for forslaget, da det kom op på tirsdagens byrådsmøde.
Anders G. Christensen var glad: "Det er et godt Venstre-forslag. Godt at se, at socialdemokraterne er kommet til fornuft."
Han ville gerne have retningslinjerne pudset af og opdateret i økonomiudvalget. Det var der ingen, der modsatte sig.
Han foreslog også, at der udarbejdes en decideret markedsføringsstrategi inden årets udgang.
Charlotte Green ville bare gerne vide mere om, hvor mange "ting", det drejer sig om.