Ny fleksjobordning er mere fleksibel

Selvom man på den ene eller anden måde er blevet ramt af sygdom eller af andre grunde ikke har mulighed for at udfylde et fuldtidsjob, betyder det ikke, at man ikke længere kan bruges på arbejdsmarkedet og skubbes ud på et sidespor.
Løsningen hedder fleksjob, men mange arbejdsgivere har hidtil ikke benyttet fleksjobordningen, simpelthen fordi den har været forbundet med for meget administrativt arbejde.
Men den 1. januar trådte nye regler i kraft, og siden har man hos Vejen Kommune kunnet mærke en stigende interesse fra virksomhederne i området til at ansætte fleksjobbere.
"Fordelen ved de nye regler er, at de er blevet meget lettere at administrere for arbejdsgiverne. Tidligere skulle de lægge ud for 37 timer og så bagefter søge om at få pengene retur. Her bliver der lavet et ansættelsesbrev som ved alle andre ansatte. I ansættelsesbrevet skal selvfølgelig stå at det er et fleksjob og antal af timer. Virksomheden betaler så kun for de timer, fleksjobberen er ansat, og så supplerer kommunen op efterfølgende," fortæller Henriette Surrow, der er en af Vejen Kommunes nye fleksjobambassadører, der har kontakt til både kommunens virksomheder og de personer, der bliver visiteret til fleksjob.
Og siden 1. april er 44 borgere kommet ud i fleksjob på den nye ordning– i alt har kommunen godt 500 borgere, der er i fleksjob – både hos offentlige og private arbejdsgivere.
"Så ændringen har da betydet, at vi får rigtig mange ud i fleksjob nu. Ordningen tilgodeser meget mere de behov, som både arbejdsgiver og medarbejder har. Og på den måde kan det være med til at åbne mange døre," siger Henriette Surrow, der tidligere har oplevet, at virksomheder har afvist at ansætte fleksjobbere.
"Især mange mindre virksomheder har sagt, at det kan vi ikke finde ud af, det er alt for bøvlet, men sådan var reglerne, og dem kunne vi jo ikke bare lige bøje. Som det er nu, så bruger arbejdsgiverne ikke mere tid end på at have en almindelig ansat," siger Henriette Surrow.
Den nye fleksjobordning gør også, at arbejdstiden kan tilpasse den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejder. For her er der kommet mere fleksibilitet i det antal af timer, som en medarbejder kan være ansat.
"Det laveste antal timer, vi har lige nu, er 1½ time, men selvom det måske ikke lyder af meget, så åbner der sig nogle døre for den enkelte, der får mulighed for at komme ud. Ellers er det mest almindeligt, at fleksjobberne er ansat 10-17 timer om ugen," fortæller Henriette Surrow.
Hvis en arbejdsgiver ikke på forhånd er sikker på, om den fleksjobber, der ansættes, har de rette kompetencer til et job, så hedder løsningen virksomhedspraktik.
"Der er altid mulighed for at en borger kan komme i virksomhedspraktik først, så man kan se, om det går. Og det går jo begge veje – det er både borgerne og virksomhederne, der kan finde ud af, om det er det rigtige," siger Henriette Surrow, der dog også gerne medgiver, at der i den nye ordning er ulemper.
"På nogle områder er ordningen blevet lidt dårligere for den enkelte borger, fordi der kun optjenes pension af de timer, de er ansat i virksomheden," siger Henriette Surrow, der dog overordnet synes, at den nye fleksjobordning er meget bedre end den tidligere. Og derfor glæder hun og hendes kolleger sig altid, når de kan se, at en borger, der har fået mulighed for at komme ud i en virksomhed, har fået glæden og selvværdet tilbage.
"Der er ikke noget bedre end at se en borger, der har rykket sig vildt meget ved at komme ud i arbejde i en virksomhed. Så har jeg armene helt oppe over hovedet," smiler Henriette Surrow.