Livsvejen lå lige til højrebenet

Lars Sølling er 13. generation af præster i en slægt, der kan føre kjole og krave tilbage til 1555. Det begyndte med Peder Pedersen, der var præst på Fyn til omkring 1580. Siden har den søllingske præsteklan huseret i den danske folkekirke.
“Det kunne ligne en genetisk fejl i den klerikale arvemasse. Men vi har det altså ret sjovt i familien. Teologi har altid været hverdagskost ved middagsbordet. Kød og ånd i en pærevælling - og det er altså ret sjovt”, fortæller Lars Sølling.
Lars Søllings farfar var sognepræst ved Skt. Pauls Kirke i Aarhus. Af de syv børn blev to sønner præster og to døtre gift med præster. Lars Søllings far, Erik Sølling, var præst ved Lundtofte Kirke. Hans mor, Bodil Sølling, var ikke præst, men i mange år vicegeneralsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og samtidig folkekirkens repræsentant i Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund.
Også Lars Søllings lillesøster blev præst og tillige gift med en præst, mens en anden søster stadig er indskrevet på teologistudiet. Selv er Lars Sølling gift med Merete Sølling, der er præst ved Søborg Kirke. Umiddelbart ser det ud til, at familietraditionen slutter i Ordrup, da ingen af hans to døtre har valgt teologien.
”Det har jeg det helt fint med. Børnene må følge deres egne veje. Bare de er glade, når de tager arbejdstøjet på om morgenen. Sådan har jeg selv haft det i 25 år”, siger Lars Sølling.

Studenterjob

Lars Sølling ville oprindeligt have været jurist. Han læste jura et par år, men da faderen skaffede ham et studenterjob som kordegn, fattede han for alvor interesse for teologien. Det har han ikke fortrudt.
“Jeg følte i starten ikke, at jeg skulle leve op til familietraditionen, men det har nok alligevel ligget i blodet. Som far så søn, ikke sandt! Jeg var ofte i kirke for at høre min far prædike. Han har nok lært mig det meste om det at være præst og samtidig leve et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det kan til tider være et meget krævende og også ensomt job at være præst. Men skønt, at min hustru ikke har forladt mig. Hun véd, hvad det handler om, når jeg barrikaderer mig på kontoret og bliver utilnærmelig”, siger Lars Sølling.

Stadig en udfordring

Efter kandidateksamen i 1983 blev Lars Sølling konstitueret præst i Halsskov. Så fulgte embedet i Haraldsted og Allindemagle sogne på Midtsjælland. I 1988 blev han så indsat som præst ved Ordrup Kirke.
“Ordrup er et skønt sted at være præst. Folk i sognet er glade for deres kirke, og de kommer der trofast. Snart i glæde, snart i sorg. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du møder dem. Forventningerne er tårnhøje, og det er en stadig udfordring at få sat ord på. Ved dåb og vielse skal du tale om dybden i glæden, og ved begravelsen om håbet midt i sorgen. Det er et privilegium at sige begge dele. For mig vil gudstjenesten om søndagen dog altid være motoren for kirkens liv og vækst”.

Tager sig godt ud

I løbet af de 25 år har Lars Sølling været involveret i en række byggesager, og det glæder ham meget, at Ordrup Kirke i dag kan præsentere sig på smukkeste vis.
“Jeg var lige kommet til Ordrup, da udskiftningen af Ordrup Kirkes orgel kom på dagsordenen. Sammen med orgelbygger Carsten Lund fik vi skabt et særdeles velklingende instrument. Så fulgte renoveringen af kirkens udenoms-arealer med det nye stendige og den børnevenlige kælkebakke, og senest har vi fået kirkens nye hovedtrappe med handicaplift. Men én ting er rammerne, noget andet er indholdet; og jeg mærker tydelige vårtegn: Gudtjenesterne kører på velsmurte kuglelejer. Der er bred tilslutning til aktiviteterne i sognegården. Snart begynder vi med minikonfir-mandundervisning. Der oprettes også spire- og børnekor, ligesom også den digitale kommunikation med sognet udbygges i den kommende tid. Og så har jeg på kort tid fået to nye kolleger, Jens Bærentzen og Katrine Bjørn Andersen. Vi er alle tre indstillet på at løfte opgaven sammen. Det kan simpelthen ikke være bedre”, siger Lars Sølling.
25 års-jubilæet markeres ved højmessen i Ordrup Kirke søndag 16. juni kl. 10 med efterfølgende reception i sognegården.