Akupunktur er fremtidens medicin
På Fanøvej 4 i Hinnerup er startet en ny akupunkturklinik: Elite Akupunktur.
Indehaveren er lokal funderet. Hun hedder Trine Johansen, er Hadsten-pige og har boet i Grundfør de sidste 10 år.
Håndværker
Hun har fået sin uddannelse på Akupunktur Universitetet hos John Boel. Han er en af dem, der forsker og opdager nye systemer, som kan forbedre akupunktur-behandlingerne.
"Uddannelsen er meget resultatorienteret. Vi er håndværkere frem for teoretikere," fortæller Trine, der synes, at hun har rigtig mange værktøjer med fra sin uddannelse.
Der er mange læger og andre akupunktører, der kan bruge nåle. Hvad kan du?
"Jeg kan klare de samme ting som f.eks. rygestop, stress, allergi og hovedpine, men jeg har også et par områder, som ikke så mange kan," siger Trine.
Det ene område handler om øjne og syn. John Boel har f.eks. opdaget, at man kan klare grøn stær og AMD med nåle.
Hjælper 90 %
"Det betyder, at 90 % af dem, der har problemer med øjnene, kan få forbedret deres syn ved metoden. Også selv om øjenlægen har sagt, at der ikke er noget at gøre," fortæller Trine.
"Hvor meget synet forbedres, er individuelt I nogle tilfælde sker synsforbedringen faktisk med det samme. I andre situationer skal der flere behandlinger til," forklarer Trine.
Et andet område, som hun har stor succes med, er sportsskader:
"Ved sportsskader får sportsudøvere ofte at vide, at nu skal de holde sig i ro i flere måneder. Med vores metode kan skadesperioden ofte komme ned på en uges tid," lover Trine Johansen.
Hvordan ser du mere overordnet på akupunktur?
"Nålene hjælper kroppen til at gøre det, den kunne i forvejen, men helt uden at bruge kemi. Og jeg tænker, at akupunktur er fremtidens medicin," slutter Trine.