Loppemarked i Grund
Farsøhthus Vennerne er klar med det næste loppemarked
Af Per Kejser-Andersen
På Farsøhthus-Vennernes loppemarked på Grundvej 28 kan man købe både store ting og håndarbejde, tøj, smykker, porcelæn, bøger, malerier og meget andet.
Foruden loppemarkedet vil der være amerikansk lotteri med fine præmier.
Der er desuden mulighed for at købe en kop kaffe med hjemmebagt kage samt lidt at spise og drikke i caféen.
Overskuddet går til at forsøde tilværelsen for beboerne på Plejecenter Farsøhthus.
Foruden lokalerne er der opstillet to store telte, så det hele foregår indendørs.
Markedet finder sted lørdag 15. juni klokken 10-15.