Islænderen er en aldrig svigtende ven

Norske Siri Lambertz-Nilssen er 53 år og ejer af Lille Damkærgaard Islændercenter ved Børkop, men allermest er hun rytter - og vild med islandske heste.
Hun fik sin første islænder, da hun var 12 år.
”Det er det bedste, mine forældre har gjort for mig. Min mor var psykisk syg, og med hesten fik jeg et betingelsesløst venskab, som jeg havde brug for. Hesten er ligeglad med, om du er grim eller tyk eller genert. Den er din ven,” siger Siri Lambertz-Nilssen.
Hun rider hele året rundt, og islænderen kan tåle al slags vejr. Når der er glat, bliver de almindelige hestesko skiftet ud med mordax, der er en slags vintersko, som man kan sætte pigge på.
”Når man rider ud i naturen, står rådyrene og kigger på dig. De er ikke bange for hestene. Man ser årstiderne skifte og oplever naturen og dyrene på en helt unik måde. Når man rider sammen med andre, kommer man til at hyggesnakke med alle – og så er det lige meget, hvilken social eller arbejdsmæssig baggrund man har,” siger hun.

Hesten er hendes levebrød

Rideklubben Gandur, som Siri Lambertz-Nilssen også er medlem af, arrangerer med jævne mellemrum ture rundt omkring i landet.
”Vi har netop været ved Vrads ved Silkeborg, hvor vi red rundt i skovene en hel dag. Vi får set hele Danmark på en anden måde,” siger hun.
Siri Lambertz-Nilssen har stort set aldrig været i tvivl om, at heste skulle være hendes levebrød, så derfor begyndte hun som ung på landbrugsskolen i Oslo.
”Dengang rettede ingen uddannelser sig mod heste alene, men så fandt jeg ud af, at der blev oprettet én i Ladelund i Danmark. Der fortsatte jeg min uddannelse og blev gift med en dansk landmand. På den måde endte rideskolen her med at blive min levevej,” siger Siri Lambertz-Nilssen, der også arbejder med psykisk handicappede.
”Jeg arbejder med hesteassisteret terapi. Hestene giver tryghed og virker afstressende, derfor har det også effekt på psykisk handicappede at ride”, siger Siri Lambertz-Nilssen.