Fortsæt til indhold

Unge gider godt at snakke politik

Det er skudt helt ved siden af, at unge ikke skulle gide et engagere sig i samfundets ve og vel. Det mener tre unge politikere

Samfund
Peter Rasmussen

Når politikere åbner munden for at komme med store visioner og partipolitiske floskler, så mister de kontakten til de unge. Man gider ikke lytte, og undersøgelser viser da også at valgdeletagelsen er relativt lav blandt førstegangsvælgere.
"Det er der ikke noget at sige til, for ofte tales der i et sprog, som de unge slet ikke forstår. Og det, der tales om, kan de unge ikke forholde sig til. Hvis man går i 3.g på gymnasiet, er på SU og forsøger at få en uddannelse, så er det vanskeligt at se det spændende i boligskatter, efterløn og EU politik," lyder det fra en trio af unge lokale politikere, der har sat sig for at gøre noget ved det.
"Vi ved at kommunalpolitik måske er det mindst sexede, men vi tror det skyldes at mange unge ikke ved, hvor mange ting i deres hverdag, der besluttes i kommunen," siger Camilla Jørgensen fra Venstre. Hun udgør trioen sammen med Rune Højer fra Socialdemokraterne og Anders Bennetsen fra Konservative.
"Vi bliver nødt til at få debatten rettet ind på emner, der interesserer de unge, og føre den i et sprog og i en form, som de bruger," fortæller de tre. Det overordnede mål ved kommunalvalget i november er, at få de unge til stemmeurnerne.
"Naturligvis vil vi alle tre gerne have at de stemmer på os. Men det er faktisk vigtige AT de stemmer, end HVEM de stemmer på," siger Rune Højer.
Hvis det stod til de tre unge politikere, skulle man se på hele proceduren for valghandlingen. Når man kan gøre alt andet via nettet og Nem ID, hvorfor skal man så afsted for at stemme? Og hvorfor ikke lægge afstemningen derud hvor folk er - for de unges vedkommende på skolerne?
Du vil i den nærmeste fremtid komme til at se meget mere til de tre politikerspirer. De stiller nemlig op som et 'ungdomspanel' på Lokalavisen Budstikkens hjemmeside og facebook-ditto. Her vil der komme gang i debatten med nogle varme emner som berører de unge hver eneste dag.
Hvordan debatten kommer til at udvikle sig, er læserne i høj grad med til at bestemme.
?Jeg er sikker på, at når blot politik bliver interessant og vedkommende, så gider de unge godt en hæftig debat. Så det glæder vi os til,? siger Anders Bennetsen.
Senere vil de tre blandt andet tage initiativ til en ny slags politiske møder på skolerne, lover de.