Fortsæt til indhold

Årets første student i Skanderborg sprang ud med 12 i historie

Der blev lagt hårdt ud, da de første studenter fra Skanderborg Gymnasium afsluttede deres eksamenener mandag

Samfund
Anne Mathilde Friis Larsen

Starten til årets studentereksamener på Skanderborg Gymnasium er gået, og der blev lagt hårdt ud mandag formiddag. Her startede Ditte Bork Iversen ballet med et 12-tal i historie. Det blev startskuddet til årets studenter og afslutningen på Ditte Bork Iversens gymnasietid. Så bliver det ikke meget bedre, og barren er sat højt for de næste i rækken, der skal til studentereksamen i de kommende dage. Onsdag har alle været igennem og fredag er der dimission.
Traditionen tro skulle skolens flag hejses af de første studenter, og det blev det, på trods af at regnen væltede ned.
I år har Skanerborg Gymnasium 218 elever, der bliver studenter, hvilket er cirka 10 færre end sidste år.