Fortsæt til indhold

14 år og wildlife reportere for Verdensnaturfonden

Cecilie Kjær og Anna Bang Haaning fra Virring Skole er lige nu på Malta som natur-reportere

Samfund
Arkiv

I starten af juni blev to teenagere fra Virriing kastet ud i at skulle flå en kanin til aftensmad, aflive signalkrebs til frokost, svømme på åbent vand i Silkeborg-søerne og overnatte i hængekøjer i naturen omkring AQUA Akvarium og Ferskvandscenter. Alt sammen for at teste hvilket par, der havde, hvad der skulle til for at blive Wildlife Reporter for WWF. For alt imens parrene skulle igennem de fysisk og psykisk udfordrende aktiviteter, skulle de også vise deres evne til at forstå og formidle en naturfaglig problemstilling.

Klar til Malta

Efter intensive 24 timer viste 14-årige Cecilie Kjær og 14-årige Anna Bang Haaning, der går på fra Virring Skole i Skanderborg både deres vilje, lyst og ikke mindst evne til at blive Wildlife Reporters for WWF Verdensnaturfonden og er nu klar til at tage til Malta i slut juni. Cecilie siger umiddelbart efter kåringen, at ”det er for vildt, at vi er blevet Wildlife Reporters for Verdensnaturfonden. Når vi går ind i noget, gør vi det ikke kun halvt, så er det med liv og sjæl og så skal det gøres helt.”
Også Anna er glad for den nye titel som Wildlife Reporter og siger ”jeg er rigtig glad for, at Cecilie og jeg er blevet valgt til at være Wildlife Reporters, selvom det endnu ikke er gået helt op for os endnu. Vi er begge meget stolte over det. Det bliver en oplevelse for livet.”