Letbane sætter fut i industripark
Store forventninger lokalt til transportforli-get på Christiansborg
En letbane i hovedstadsområdet rykkede i sidste uge et stort skridt nærmere. Et transportforlig mellem regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance øremærkede 1,7 milliarder kroner til formålet.
11 kommuner, heriblandt Albertslund, skrev under på en principaftale mellem kommunerne, Region Hovedstaden og staten om en letbane i Ring 3.
Letbanen får blandt andet station i Hersted Industripark, og det giver store forventninger lokalt til aftalen.
“Nu er pengene der. Næste fase bliver en VVM-undersøgelse af projektet og et efterfølgende udbud", siger borgmester Steen Christiansen (Soc.)
"Lige nu tegner det til, at der går 7-8 år inden letbanen er i drift, men jeg håber, vi kan nå i mål tidligere, så byens borgere får glæde af den komfort og rejseglæde, som en letbane vitterlig byder på. Og så vi kan få taget hul på udviklingen af Hersted Industripark. Det vil letbanen helt sikkert bidrage positivt til."
due