Fortsæt til indhold

Skanderborg får ny kunstskole og Convoj fylder år

Samfund
Arkiv

Den lokale billedhugger og formand for Kunstråd Skanderborg Thomas Andersson laver en kunstskole og tilbyder uddannelse i modellering, skulptur, bronzestøbning og Kunst. Det hele foregår under navnet Skulpturskolen.
Thomas Andersson har længe tænkt på at lave sin egen kunstskole, og da han så sidste år fik mulighed for at udvide sine værkstedsfaciliteter, besluttede han, at nu skulle det være, og sagde sit job op.
Thomas Andersson har igennem 25 år undervist på Århus Kunstakademi og er i dag en anerkendt kunstner med en lang række udstillinger og udsmykninger bag sig. I Skanderborg havde han senest i 2011 en retrospektiv udstilling under titlen ”Til minde om”, ligesom det er Andersson, der bestyrer udstillingsstedet Convoj, der senest gjorde sig bemærket ved at forære 100 kroners sedler væk.
Udstillingsstedet Convoj fejrer netop sin 1 års fødselsdag, hvilket markeres med en række spektakulære udstillinger i og omkring bygningen på Mesingvej 4. Skulpturskolen og Convoj markeres med en reception søndag 30. juni klokken 14-18 på adressen Mesingvej 4. De fleste er velkomne.