Fortsæt til indhold

DMI: Sådan bliver påske-vejret

Vinteren har efter alt at dømme ikke helt sluppet sit tag i Danmark.

Samfund
jro

Det kan være, det gamle ’ julen varer lige til påske’ bliver aktuel i dag - i hvert fald advarer DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, om risiko for både slud og tøsne.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Her står der, at et lavtryk i løbet af aftenen og natten vil bevæge sig nordøst om landet. Det er det lavtryk, der forårsager nedbøret.

Det befinder sig lige nu befinder over de baltiske lande - og giver der sne og slud.

»Tager lavtrykket den forventede bane, henover det sydlige Sverige, så kan man forvente tøsne og slud på Bornholm, og slud og regn i den nordøstlige del af Sjælland samt Nordjylland,« skriver DMI.

Tager lavtrykket omvendt en sydligere bane, så kan en stor del af landet forvente regn og slud. Vælger det en nordligere af slagsen, så kan det ende med tørvejr i Danmark.

Dagens temperaturer kommer til at ligge mellem 4 og 9 grader.

De varmeste dage i påsken bliver lørdag, søndag og mandag. Her kan temperaturen svinge sig op til 13 grader.