Drama om vejføring i Vrold til det sidste
Slaget om omfartsvejen i Vrold endte i et kompromis, som betyder, at spørgsmålet om nødvendigheden af vejen stadig blæser i vinden
Siden politikerne begyndte at diskutere den nye kommuneplan, som sætter rammerne for, hvad der må bygges i kommunen frem til 2015, har byrådets to fløje været dybt uenige om nødvendigheden af en omfartsvej ppå Skanderborg Festivalens nyindkøbte grund i Vrold.
Den såkaldte paralellelvej har været på tegnebrættet i flere årtier. Siden muligheden for at få etableret sydvendte motorvejsramper i Vrold er rykket nærmere har borgmester Jørgen Gaarde (S) dog været en ivrig fortaler for at skrotte jordreservationen. Men han har mødt hård modstand fra Venstregruppen, som tvivler på, at de sydvendte ramper, hvis Staten giver grønt lys til dem, er nok til at løse fremtidens trafikale udfordringer i Vrold.
Derfor var der helt frem til byrådsmødet forrige onsdag tvivl om parallelvejens skæbne i den nye kommuneplanen, og det er der sådan set stadigvæk.
V roser borgmesteren
I sine bestræbelser på at få et enigt byråd til at stå bag den nye kommuneplan, måtte borgmesteren nemlig indgå et kompromis, som betyder, at parallelvejen i realiteten hverken er dømt ude eller inde af den nye kommuneplan. Selvom vejen bliver skrevet ud af planen, bliver der skrevet en tilføjelse med følgende ordlyd ind i kommuneplanen: Som forarbejde til næste kommuneplan skal behovet for anden aflastning af de to veje vurderes med henblik på politisk beslutning herom. Det skal sikres, at nyanlæg ikke inden da hindrer eventuelle kommende reservationer til anden aflastningsvej.”
Den tilføjelse fik Venstre, Dansk Folkeparti og løsgængeren Anders Christensen til højlydt at rose borgmesteren for sit store arbejde med at skabe fælles fodslag om den nye kommuneplan i byrådet. Kompromiset med oppositionen var til gengæld mindre populært blandt borgmesterens egne partifæller.
Kritik fra baglandet
"Når jeg ser på det her, bliver jeg bekymret. Vi tager en vej ud at kommuneplanen, men siger samtidig, at der ikke må laves nyanlæg, som kan forhindre den i at blive gennemført på et senere tidspunkt. Det er ikke særligt elegant, og jeg synes, at det er en uskik at blive præsenteret for sådan noget, så langt henne i processen, men derudover stemmer vi i socialdemokratiet for kommuneplanen," sagde socialdemkraternes Lars Vodsgaard.
Han blev suppleret af Konservatives Jan Krogh Rasmussen, som ikke kunne dy sig for at ironisere over den upræcise formulering.
"Det er da en fin beslutning. Når der er gået fjorten dage, kan vi begynde at diskutere, hvad det egentlig var, vi besluttede, så den skal vi nok få glæde af," lød det fra den erfarne byrådspolitiker.
Selvom parallelvejen har fyldt meget i debatten om kommuneplanen og dens retningslinjer for udviklingen af Skanderborg Kommune i fremtiden, fylder den dog forsvindende lidt i det digre værk, som nu kan findes på kommunens hjemmeside.
Mindre byfortætning
Her kan man blandt andet orientere sig om, hvor højt der må bygges på nabogrunden, hvor der kan bygges nye erhvervsvirksomheder og i hvilke områder, kommunen har planer om at lave byfortætning i fremtiden. Under arbejdet med kommuneplanen er der kommet 64 indsigelser, som kommunen har lyttet til i større eller mindre grad. Debatten om kommuneplanen har blandt andet betydet, at kommunens planer om at tillade byggeri i op til seks etagers område i et støærre område neden for banegården i Skanderborg er skrumpet ind, og at det nu ligger fast, at et af de sidste grønne området i Hørning kaldet "Gartnergrunden" ikke bliver udlagt til boligformål på trods af den store efterspørgsel efter nye byggegrunde i Hørning.