Fortsæt til indhold

Ingen dag uden massage

Samfund
Af Henrik Gregersen

På en mark lidt uden for Frederikssund går en flok forkælede køer, kvier og kalve rundt.
Ikke blot får de såkaldte Wagyu-køer lov til at leve et år længere end deres artsfæller af mindre ædel æt.
De bliver også både masseret og får drikkevarerne direkte fra bryggeriet Hornbeer i Hornsherred.
Ganske vist handler dét med massagen i høj grad om at holde lus ude af pelsen uden at pøse masser af lusefjerner på dyrene.
Men alligevel:
"Massagen giver i hvert fald også et tættere forhold til dyrene," fortæller Jørn Steenstrup.
Sammen med Grit Lindgreen har han i mere end 10 år arbejdet på at sende japansk kød ud i de danske kølediske.
"Beslutningen blev taget den 29. Januar 2003," fortæller Jørn Steenstrup.

100.000 for en kvie

I denne uge er de første udskæringer havnet i køledisken i SuperBest i Frederikssund, og hos to slagtere i Gentofte og på Frederiksberg.
Her har de en pris, der langt overstiger, hvad man normalt giver for en hakkedreng.
Eksempelvis koster en tyrekalv hos parret ca. 40.000 kroner - mod 6.000 kroner for en normal tyrekalv.
Og det samme gør sig gældende for kvierne, der let havner på den anden side af 100.000 kroner for et dyr.
"Men det er ikke fordi, det er noget, man bliver styrtende rig af," konstaterer Jørn Steenstrup.
For der er nemlig også flere udgifter til dyrene. Kost og massage skal nemlig gerne kunne omsættes til kontanter, når kunderne sætter tænderne i kødet.
"Og så får de jo lov til at leve et år længere end andre dyr, ligesom de kommer ind to gange om dagen, så vi kan holde øje med dem. Det giver højere udgifter," lyder det fra Jørn Steenstrup.

Efter 10 års arbejde kan Jørn Steenstrup nu glæde sig over, at en vanvittig ide om at opdrætte japanske “luksus-bøffer” i Danmark nu er ved at blive til virkelighed. Indsatsen har ikke blot krævet tålmodighed, men også fingerkræfter, for hver dag skal de 17 dyr masseres.

Fem års arbejde

Vejen til at blive Wagyu-opdrætter har ellers ikke været let for Jørn og Grit.
Da de i første omgang troede, at den var hjemme, og de havde bestilt befrugtede æg fra USA, fik de afslag fra de danske veterinær-myndigheder, der frygtede, der på dén måde kunne indføres sygdomme.
"Så lavede vi en aftale i Australien, og indbetalte et fem-cifret beløb. Og så indførte EU en embargo mod Australien. Men til sidst lykkedes det os at få 22 embryoner til landet," fortæller Jørn Steenstrup.
På dét tidspunkt var der gået over fire år, fra beslutningen om at droppe Hereford-besætningen og i stedet indføre de værdifulde og krævende japanske artsfæller. Men trængslerne var ikke forbi.
For otte af embryonerne eksploderede nemlig under optøningen, og halvdelen af de resterende gik til.
Ikke desto mindre var parret nu i gang, og i løbet af i år bliver den sidste rest af Hererford i besætningen "udfaset", som er den pæne omskrivning af, at kvien ender som saftige bøffer.
Men det sker efter et liv, der varede et år længere, med massage, musik i stalden og dybsindige samtaler på marken, hvor Jørn og Grit bruger en del af sommeren sammen med køerne for at gøre dem trygge.