Fortsæt til indhold

Spisekrogen stopper

Doris Lyngaae lukker Spisekrogen. Men hun er slet ikke færdig med at lave mad

Samfund
Af Charlotte Kappel

Efter 5½ år med lange arbejdstider fra 6 til 19 har Doris Lyngaae valgt at lukke Spisekrogen i Temacentret i Hammel per 11. maj.
Men det er med vemod, at den 60-årige forretningsejer siger farvel til spisestedet og sine to trofaste medarbejdere.
?Jeg har altid ønsket at have min egen butik, og jeg har været rigtig glad for tiden i Spisekrogen,? fortæller Doris.
?Engang skulle vi være færdige med 1.200 stykker smørrebrød klokken 6 til et stort arrangement. Da mødte vi klokken 1.30,? smiler hun.

Slet ikke færdig med mad

Og det er især det med arbejdstiderne, der får den tidligere vært i Foldby Forsamlingshus til at lukke. Men hun er slet ikke færdig med at lave mad. Det skal bare være i et mindre omfang end nu.
?Jeg har masser af ideer, inventar og arbejdslyst. Jeg mangler bare lokalerne,? fortæller Doris, der blandt andet har tanker om at lave mad ud af huset til selskaber,pensionister og institutioner.
?Men det behøver jeg ikke så fin og dyr en adresse til. Jeg tror, jeg kan bruge mine ressourcer bedre på en anden måde,? siger Doris, der nu får mere tid til de seks børnebørn og til ægtemanden.
Og til roserne og tulipanerne, som Doris ikke helt kan have i fred for rådyrene.