Fortsæt til indhold

Idræt og motion i gaderne

Under Sportens Dag rykker adskillige foreninger ud i Hammels gader for at vise netop deres sportsgren frem

Samfund
Kian Johansen

Idrætten rykker ind i Hammel by når der fredag 31. maj fra klokken 15.00-21.00 er Sportens Dag i Hammel.
Over 17 aktiviteter og næsten lige så mange afdelinger af idrætsforeninger kommer og viser lige netop deres idrætsgren frem i byens gader imens der nok er et bette tilbud klar i byens butikker, der er åbent til 21.00 i hele byen, så der burde være tid nok til at kigge på begge dele.

Borgmester-dyst

Yoga, cykling, løb, volleyball, zumba, brydning og en ægte borgmester-dyst mellem forhenværende borgmester Anders G. Christensen (V) og nuværende borgmester Nils Borring (S) er blandt de sportsgrene du kan opleve ud for butikkerne i løbet af dagen.
?Vi vil gerne styrke foreningslivet og selvfølgelig også gerne skabe noget trafik i Hammel by. Det her en unik mulighed for at bygge en større bro mellem handel og idrætslivet,? mener handelschef Morten Vest, der tilføjer: ?Og så er sport jo godt.?
HGF's mange afdelinger er naturligvis stærkt repræsenteret, men også Voldby Brydeklub, Hammel Golfklub, Hammel Cykel Klub og Hammel klatreklub - med hjælp fra Levring Efterskole - er klar til at vise hvordan motion også kan dyrkes i Hammel og omegn.