Når klimatilpasning kan blive en forretning

For ca. halvanden million kroner vil en ejerforening i Charlottenlund selv håndtere det regnvand, der falder på deres grund.
Og ifølge Tobias Feldt, bestyrelsesmedlem i foreningen, kan det både blive godt for det nære miljø og for foreningens pengekasse.
“Vi vil gerne som ejerforening profilere os som en grøn ejerforening. Der er både noget økonomisk i det, men der er også samfundsansvar”, forklarer han, mens foreningen venter på den endelige godkendelse fra Gentofte Kommune.
Ifølge Tobias Feldt er der mindst tre gode grunde til, at Jagtparken skal håndtere eget regnvand.
“Vi minimerer risikoen for, at alle mulige andre får vand i kælderen, vi minimerer risikoen for overløb i Øresund, og vi kan give et væsentligt bidrag til det grundvand, der er i dag”, uddyber han.
Ud over det samfunds- og klimamæssige ansvar, så kan foreningen faktisk gøre det til en lille forretning. For med 112 boliger bliver den tilslutningsafgift, de kan få tilbage fra forsyningsselskabet Nordvand, til et vist beløb.

De store med på vognen

Hvis du selv kan håndtere det regnvand, der falder på din grund, kan du få penge tilbage fra Nordvand, forsyningsselskabet for Gladsaxe og Gentofte kommuner.
Etablerer du eksempelvis en faskine, kan du få en del af tilslutningsbidraget til afløbssystemet tilbage. Maksimalt kan du få omkring 23.000 kr. tilbage, men typisk vil det være en procentdel i forhold til, hvor stor en del af din grund, du selv kan håndtere regnvandet fra.
“I starten var det primært villaer og rækkehuse, der gjorde det, men på det seneste har boligforeninger også fået øjnene op for, at det er betydelige ressourcer, man kan få frigivet”, siger Carsten Nystrup, direktør for Nordvand.
Foreningen Jagtparken kan ikke få det fulde bidrag tilbagebetalt, blandt andet fordi foreningen også råder over et vejareal. Foreningen får forventeligt 77 procent af bidraget tilbage, og det giver næsten to milioner kroner at lave klimatilpasning for.

Nemt med grønt tæt på

Jagtparken vil - hvis de får den endelige godkendelse - anlægge 10 faskiner på de grønne områder, der er mellem boligblokkene.
"Jo flere ejerforeninger, der gør det her, jo større andsynlighed er der for, at jeg ikke skal være nervøs for overløb, når jeg bader i Øresund. Og det, der gør det nemt for os, er, at vi har de grønne arealer helt tæt på", siger Tobias Feldt.
I første omgang havde foreningen håbet at kunne bruge det opsamlede regnvand til blandt andet toiletskyl, men det ville kræve en yderligere udgift for foreningen, og det var der ikke opbakning til.
Derfor vil regnvandet, der falder på forenigens tage blive ledt nedt i faskinerne, der bliver gravet ned under græsset. Herfra vil det så langsomt sive ned og til sidst blive til grundvand.
Går det efter planen for Jagtparken, vil der efter anlæggelsen af de 10 faskiner være et lille overskud, som foreningen så vil anlægge solceller for.

Tilpasning på rette spor

Ifølge Carsten Nystrup har begge kommuner bag Nordvand en målsætning om, at 1.000 boligenheder skal frakoble sig afløbssystemet. Sidste år var der samlet i de to kommuner 700 enheder, der afkoblede sig.
“Hele vores strategi er trehovedet. Det handler om fortsat at udbygge kloaksystemet. Så skal vi have adskilt regnvandet i et separat system, og vi skal have borgerne til at håndtere eget regnvand. Og alle tre spor går rigtig godt”, siger direktøren for forsyningsselskabet.
Indtil nu har godt 400 Gentofte-borgere med f.eks. etableringen af en faskine formået at håndtere det regnvand, der falder på egen grund.