Fortsæt til indhold

Ulstrup får for en mio. sport

Nu ser det ud til, at Favrskov kan få en kunstgræsbane nummer to fra en ganske uventet side.

Samfund
Erling Baastrup

Teknik og Kultur har modtaget en henvendelse fra Gudenaadalens Efterskole, som ønsker at udvide efterskoletilbuddet med en fodboldlinje.
Derfor ønsker efterskolen at få lov til at etablere en kunstgræsbane på den gamle opvisningsbane ved Ulstruphallen, som alligevel trænger til at få fornyet dræn på dele af banen.
Banen vil blive udlejet til foreningsbrug i lighed med banen i Hinnerup.
Ønsket går på at få hjælp til etableringen, og værsgo: Her er 70.000 kr. til formålet.
På linje med banen i Hinnerup ydes et driftstilskud på 35.000 kr.

Ulstrup i bevægelse

I forbindelse med projektet "Ulstrup i bevægelse" ligger et projektforslag om, at Ulstrup Idrætsforening etablerer i samarbejde med bl.a. DGI et udendørs fysisk aktivitetsanlæg ved hallen i Ulstrup. Arbejdet omfatter involvering af flere nye frivillige i netværket omkring hallen og foreningen.

Det er aktivitetskonsulent Morten Dam, der er tovholder på disse idéerne.
Et af hans store ønsker er at få bygget et udendørs aktivitetscenter op lige uden for hallen.
Det kunne være med parkour, crossfit-anlæg, gummifliser og udendørs fitnessmaskiner. Hans tanker er, at det bliver et sted, man hænger ud sammen med de andre.
Også et sted med musik og dans
Nu kommer der 300.000 til formålet.