På overlevelsestur som afslutningsprojekt
23 elever fra Center-10, Aarhus Hight School i Aarhus Vest overlevede “i vildmarken”
Når man skal afslutte studielinjer med navnene task force/dykning og sport/ sundhed, så skal det naturligvis gøres med maner
Derfor tog 23 elever fra Center-10, Aarhus High School afsted på overlevelsestur.
Fredag 24. maj klokken 16.45 gik starten. Eleverne anede ikke, at turen gik til Finderup Øvelsesterræn ved Viborg, hvor de weekenden over skulle prøve kræfter med mange forskellige øvelser planlagt af soldater fra forsvaret.
For at alting skulle gå rigtigt for sig, og der i sandhed kunne siges at være tale om en overlevelsestur, så blev elevernes bagage gennemsøgt for slik, sodavand, cigaretter, chips og lignende. Herefter stod den på bygning af bivuaker, bålhygge, soveposer og natløb.
Næste morgen bød på undervisning i tovbro, knobbinding, førstehjælp, samarbejdsøvelser og ikke mindst rapelling samt gummibådsøvelser.
?Turen har været en stor succes, og eleverne er gået meget positivt til opgaven. Soldaterne fra forsvaret havde tilrettelagt et meget gennemført program, hvor eleverne fik mulighed for at samarbejde, få ny viden og ikke mindst opdage evner, som ligger udenfor den almindelige undervisning i dansk, matematik og engelsk,? siger lærer på Center 10, Søren Husbjerg.
?Eleverne har stor spredning rent fagligt og mange har stor gavn af succesoplevelser, som de kan bruge videre i livet,? fortsætter Søren Husbjerg.