Heksefest med nyt og gammelt
Stor finale i Vild med dans og lykkehjul med store præmier er nye indslag
Så programmet for Heksefesten 2013 ved at være klart. Traditionen tro foregår festen også i år fra torsdag til søndag i uge 25.
Der er både nyt og gammelt på programmet. Der er således både gå-banko, løb og selvfølgelig optoget gennem byen, hvor temaet i år er tegnefilm. Der er præmier til de bedste vogne.
Fem-kamp er også på programmet, og arrangørerne opfordrer folk til at finde et hold og melde sig til konkurrencen.
Som lovet sidste år afvikles den store finale i Vild med dans. Nummer 1 og 2 for de sidste fire år danser den ultimative finale.
Fredag optræder den populære Peter Vildmand og selvfølgelig Kandis om søndagen.
Sommerkroen vil igen i år være at finde på pladsen, med god og lækker mad. Lørdag er som noget nyt hyret bandet Match Point, som vil underholde efter den store grillbuffet fra MadXpressen.
Det andet nye er en agurketurnering torsdag med en hovedpræmie på 4000 kr.
I år har arrangørerne valgt at prøve noget nyt i stedet for lotteriet. Det er Lykkehjulet, hvor man kun kan vinde kontanter op til 5000 kr. om dagen.