Fortsæt til indhold

Blodbøg og citronfromage

Samfund
Erling Baastrup

Onsdag kunne Pøt Mølle fejre sin 80 års fødselsdag som traktørsted. Det blev gjort med en menu som i gamle dage: Flæskesteg og citronfromage.

Men også udendørs blev fødselsdagen fejret. Midt på parkeringspladsen var nyplantet seks piletræer, men i midten manglede der et. Det var en blodbøg, som Lensgreve Bendt Wedell var inviteret til at plante. Det gjorde han så.

Han kunne også fortælle, at det tømmer, der blev brugt til at genopføre Pøt Mølle efter brand i 1954 faktisk lå på Wedellsborg og ventede på at blive brugt. Greven gjorde sig meget umage med at få placeret træ helt lige, for det skal jo gerne se godt ud også om 100 år.

De nyplantede træer har ud over det æstetiske også et praktisk formål, nemlig at være trafikregulerende. Fra nu af bliver det oplagt at parkere i fire rækker

Glimt af Pøt Mølles historie

*Papirer tilbage i 1300-tallet
*Ejes af den katolske biskop i Århus
*1536: Solgt til Herremand Parsberg. 1850: Minedriftmed udvinding af okker
*1900: Mølleri, fiskeri og savværk
*1927: Pøt Mølle starter som udflugtssted.
*1933: 01/05 åbnede Martin Bech, Pøt Mølle som traktørsted med åbent i sommermånederne. 1954: Pøt Mølle nedbrændte.
*1967-2010: 10 forskellige forpagtere
*2010: Jesper Juhl Christensen og Mark Skjødt Nielsen bliver forpagtere.

Et muntert trekløver: Bendt Wedell og forpagterne Jesper Juhl Christensen og Mark Skjødt Nielsen
De nyplantede træer skal opdele P-pladsen, så bilerne kan stå i fire rækker. Og træerne er bare så klar!
Bendt Wedell kunne fortælle, at Wedelsborg havde leveret tømmer, da kroen skulle genopbygges efter branden i 1954.
Greven og de to nuværende forpagtere.
Champagne i solskin.
Mange børn har i tidens løb fodret ænderne ved Pøt Mølle. Og ænderne er stadig med på den.