Bedre strande til sommer
Kommunens strandgæster kan til sommer glæde sig over, at to strande får Friluftsrådets hædersmærke det blå flag
Snart kommer sommeren, og så er det tid til at få en dukkert ved kommunen fjorde og kyster. Og det bliver måske en større fornøjelse i år, for to strande i kommunen får Friluftsrådets rosende miljømærkning det "Blå Flag". På en Blå Flag strand går Friluftsrådet ud og tjekker, at der både er rent og sikkert at færdes i vandet og på standen. Og de forhold kan strandene på Marbæk og i Kulhuse nu garantere, fortæller naturmedarbejder Berit Mogensen fra Frederikssund, der har stået for arbejdet med at blive godkendt som blå flag-strande. "Det er vi rigtig glade for. Det er et kvalitetsstempel og et brand, så folk kan se, at badevandskvaliteten er god eller måske bedre end god, og at der er rent og pænt. Det er både for kommunens egne borgere og i en turisme-sammenhæng, at vi nu bruger nogle ressourcer på det," siger Berit Mogensen. Frederikssund Kommune har for år tilbage haft blå flag i Kulhuse og Skuldelev samt på Marbæk Strand, men projektet blev nedprioriteret. Ikke desto mindre er det nu et politisk ønske, at der er kroner og ører til at sætte flere skraldespande og tømme dem hyppigere, ligesom der skal bruges flere penge på naturformidling og redningsposter op på de to strande, fortæller Berit Mogensen. Derudover skal der til efteråret bygges et nyt hus med gode toiletforhold på Marbæk Strand, og allerede til sommer vil kommunen sætte en midlertidig toiletvogn op.
Et plus for friluftslivet
Kommunens to blå flag er blandt de seks nye strande, der i år får det blå flag. I alt kan Danmark hejse små 300 blå flag, når den officielle badesæson går i gang 1. juni. Det vidner om en fortsat interesse hos kommunerne for at støtte natur og friluftsaktiviteter, mener Friluftsrådet: "Kommunerne og havnene arbejder hårdt for at leve op til kriterierne om sikkerhed, vandkvalitet og miljøformidling, og det er dejligt at se, at deres arbejde bliver synliggjort med Blå Flag, siger Brian Samuelsson fra Friluftsrådets Blå Flag program. fatka En Blå Flag Strand kræver: Rent badevand Livrednings- og førstehjælpsudstyr Nødtelefon på eller i nærheden af stranden Nogle steder livreddere (i sommerferien) Natur og miljøaktiviteter Toiletfaciliteter Affaldsfaciliteter Informationstavle Badesæson starter snart Badesæsonen løber fra 1. juni til 15. september for de fleste kommuners vedkommende. I løbet af sæsonen vil Blå Flag kontrollører besøge alle havne og strande som har fået tildelt flaget, dels for at møde de mange Blå Flag ansvarlige, men også for at sikre at forholdene er i orden, også når de mange gæster besøger destinationerne. Kilde: Friluftsrådet