Tvivl om priser i kommunal indkøbsordning
3, 13 eller 15 procent - hvor meget stiger priserne for brugerne med den nye indkøbsordning i Egedal Kommune?
For Egedal Kommune er der ingen tvivl.
Det er en god forretning at skifte den hidtidige indkøbsordning for ældre og handicappede ud. Kommunen anslår selv, at gevinsten for aftalen med MultiIndkøb A/S er 400.000 kroner.
Men det er tilsyneladende en sandhed med modifikationer, at priserne for brugerne kun er beskedne 3-4 procent højere end i den lokale Netto, som kommunen selv har hævdet i en pressemeddelelse.
Dét er nemlig i bedste fald.
I værste fald bliver stigningen med et slag helt op til 13 pct. - eller mere end 4.000 kroner om året for den enkelte borger.
Dét viser, den beregning Egedal Kommune selv gennemførte i begyndelsen og midten af april.
Lokalavisen har renset kommunens første prissammenligning for forskelle i vægt og fjernet usammenlignelige varer – eksempelvis kød med forskellig fedtprocent, der påvirker prisen markant - fra ?indkøbssedlen.?
Resultatet er, at varerne i Netto koster 230 kroner, mens de hos den nye kommunale leverandør ville koste 260,50 kroner; en forskel på 13 procent.
I en efterfølgende kommunal lavprissammenligning er nogle af varerne fra den første undersøgelse udgået, mens andre er kommet ind.
Her er prisforskellen så reduceret til beskedne 3,9 pct., og det er ifølge Egedal Kommune dén undersøgelse, der ligger til grund for udmeldingen om, at priserne kun er 3-4 pct. højere end i Netto.
Onsdag 9. maj gennemførte Lokalavisen derpå selv en pris-undersøgelse, der – som det fremgår af grafikken – viste en prisforskel på over 15 pct.
Hvad er rigtigt?
Hvad skal man som borger og bruger af indkøbsordningen tro på?
Det spørgsmål lader vi gå videre til formand for Social- og Sundhedsudvalget Esben Vognsen Jensen (V).
"Vi kan vist blive ved med at sammenligne, for vi får forskellige svar alt efter, hvad vi sammenligner, hvor vi sammenligner og hvornår vi sammenligner. Vi har ikke noget ønske om at indkøbene bliver dyrere for borgerne. Vi vil gerne levere en god service, vi vil gøre det let at bestille, og vi vil gerne give borgeren flere muligheder. Og vi vil gerne opnå det lidt billigere også for kommunen," siger Esben Vognsen Jensen og fortsætter:
"Vi kan altid finde forskelle – og vi kan kun gøre det helt objektivt ved at sammenligne helt samme vare i hver butik. Hvad vi ikke gør."
Hvorfor er det lavpris-undersøgelsen, der er den gældende og ikke den første undersøgelse?
"Før vi valgte, havde vi lavet en pris-sammenligning opdelt i to grupper – faktisk på samme måde som kæderne selv gør det – en med lavprisvarer og en med almindelige varer. Vi har brugt lavprisgruppen som sammenligning, fordi der her er mange almindelige varer, men vi kan ikke fjerne risikoen for at varernes kvalitet enten er forskellig eller opleves forskelligt. Jeg vil gerne fremhæve, at den nye ordning gør det let at bestille. Og at der er mange varer at vælge mellem. Så selv om prisen er vigtig, er prisen ikke alt."
Ikke alle køber billigt
Ifølge Danmarks Statistik bruger en enlig pensionist i hovedstadsområdet i gennemsnit 27.500 om året på indkøb af dagligvarer samt drikkevarer og tobak, og med en stigning på 13 procent svarer det til en prisstigning på cirka 4.000 kr. om året for den enkelte borger i forhold til, hvis bogeren handlede i Netto.
Så enkelt kan man dog ifølge Esben Vognsen Jensen ikke stille regnestykket op.
"Du forudsætter, at alle varerne som de statistiske pensionister køber, alle bliver købt ind til lavest mulige pris. Det forholder sig nok ikke sådan," siger udvalgformanden og kommenterer på kommunens besparelse på 400.000 kr. set i forhold til borgernes prisstigning.
"Vil vi lade kommunen spare, og lægge besparelsen over på borgeren som brugerbetaling? Svaret er et nej. Vi ønsker at gøre det lidt bedre for borgeren og lidt billigere for kommunen."
Udvalgsformanden, fortæller at han selv har en 82-årig mor, der handler ind i Føtex, og at han har sammenlignet bonerne fra hendes indkøb med priserne hos Multi Indkøb.
"MultiIndkøb havde alle varerne fra min mors sidste to indkøb. MultiIndkøb var 3 pct. billigere på et indkøb, 8 pct. dyrere på et andet. Jeg tør ikke sammenligne kvaliteten af varerne – f.eks. kan marcipanmakroner, svinekam, æg, druer og jordbær jo være forskellige. Så jeg gentager at vi kan lave mange sammenligninger, og få forskellige resultater.
Kalder de forskellige resultater ikke på en mere grundig undersøgelse med et langt større varesortiment?
"Når vi følger op, må vi se, om vi kan få sammenlignet en større gruppe varer."
Omkring 180 ældre og handicappede borgere i kommunen er tilmeldt indkøbsordningen, der trådte i kraft 1. juni med MultiIndkøb som leverandør.
Aftalen med MultiIndkøb løber frem til 31. maj 2016.
Til den tid vil brugerne af indkøbsordningen i bedste fald have betalt 400.000 kroner mere, end de havde behøvet i den lokale Netto, som kommunen selv har brugt som sammenligningsgrundlag.
I værste fald er tallet over 2,2 millioner kroner.
Egedal Kommune vil samtidig have sparet sparet 1,2 millioner kroner.
Sådan gjorde vi
Fakta I en pressemeddelelse har Egedal kommune afvist kritik fra Seniorrådet, der forudså markante prisstigninger for de ældre, der var afhængige af kommunens indkøbsordning. Ordningen ville kun gøre det tre-fire procent dyrere, end hvis man havde købt varerne i den lokale Netto, lyder det i pressemeddelelsen.
På baggrund af den store forskel i Seniorrådets og kommunens udsagn har Lokalavisen derfor selv efterprøvet prisniveauet i Netto og hos den nye kommunale leverandør.
Kommunens undersøgelse
I Egedal Kommunes egen prisundersøgelse var der en række varer, som ikke var direkte sammenlignelige. Eksempelvis var der i Netto valgt hakket oksekød med en fedtprocent på 8-12 procent og hos Multi Indkøb valgt hakket oksekød med en fedtprocent på 3-8 procent. Lige såvel som at der det ene sted var valgt dyrt mel og det andet sted billigt.
Lokalavisen har undladt varer i undersøgelsen, der ikke direkte kan sammenlignes, og samtidig har vi omregnet priserne på kartofler og løg til kilopriser og priserne på ost og hamburgerryg til pris per 100 gram. Dette er gjort, da varerne havde forskellig vægt.
Samlet set kom vi med kommunens egne tal som udgangspunkt for beregningerne frem til en forskel i priserne på 13,3 pct. i forhold til Netto.
I kommunens lavprisundersøgelse var der korrigeret for ovenstående. Undersøgelsen her viser en prisstigning på 3,9 pct. i forhold til Netto.
Avisens undersøgelse
I avisens egen undersøgelse er vi gået efter varer af samme mærke. Har det ikke kunnet lade sig gøre, at finde præcis samme mærke, har vi valgt det billigste produkt fra henholdsvis Netto og Multi Indkøb. Vi har korrigeret for varens vægt i vores beregninger.
Vi har yderligere valgt at medtage både discount-varer samt enkelte økologiske varer.
Samlet set kom vi frem til en forskel i priserne på 15,6 procent.