Rønde Højskole byder på nabosnak
Rønde Højskole inviterer borgerne til en komsammen på skolen tirsdag aften
Der står kage, rundvisning og røverhistorier på menuen, når Rønde Højskole tirsdag aften kl. 19.30 slår dørene op til højskolen og håber at få mange af deres naboer fra Rønde på besøg.
Nabodagen bliver et aftenarrangement, hvor der er mulighed for at se hvad elever og medarbejdere arbejder med på Rønde Højskole.
Poul Abildgård fortæller røverhistroier
Højskolens nye forstander. Birgit Fuglsbjerg vil meget gerne knytte højskole og lokalsamfund tættere sammen og tirsdag aften har borgere i byen mulighed for at se og opleve stemningen på skolen.
”Eleverne er klar til at vise og fortælle gæsterne, hvad de gør og foretager sig på deres højskoleophold,” siger informationsmedarbejder Thea Green, Rønde Højskole og Efterskole.
Aftenen byder både på velkomst og introduktion ved forstander Birgit Fuglsbjerg, fællessang, kagebord og røverhistorier fortalt af højskolelærer Poul Abildgård.
Aftenen slutter med at elever og lærere viser rundt på skolen.