Fortsæt til indhold

Lottovinder har givet lyd fra sig

Den heldige vinder af 147.000 kroner på en lottokupon, der var indleveret i SuperBrugsen Ryomgård, har fået overført pengene til egen konto

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

SuperBrugsen Ryomgård efterlyste tidligere på ugen vinderen af en lottogevinst på 147.000 kroner. Den heldige havde indleveret kuponen i netop SuperBrugsen Ryomgård.
Nu har vedkommende meldt sig og fået pengene.
"Jeg har fået oplyst af Danske Spil, at gevinsten har fundet sin ejermand eller -kvinde, men hvem det er, har jeg ingen anelse om," siger brugsuddeler Thomas Koustrup.
"Vinderen af de 147.000 kroner har ønsket at være anonym, så jeg ved heller ikke, hvor lottogevinsten er indløst, og det er naturligvis helt fair, at det er sådan," understreger Thomas Koustrup.