“Det gjorde ondt at se Luffe dø”

De, der ikke selv har eller har haft husdyr, forstår naturligvis ikke en tøddel af, hvorfor det er svært at sige farvel til en hund eller en kat, når den tid kommer.
For den velvoksne huskat Luffe, der var en fast bestanddel af en familie i Kolind - far, mor og tre børn - var den tid slet ikke kommet endnu, men den kælne kat var desværre taget på musejagt nær det parcelhusområde, hvor den havde fast base, på det forkerte tidspunkt.
"Luffe løb ud og ind, som katte gør, men sov hjemme ni ud af ti gange, og vi vidste altid, at den var i nærheden af huset," fortæller Hanne Thøgersen, der arbejder i SuperBrugsen i Lystrup.
Huskatten havde for vane at miajve hende farvel, når hun tog på arbejde, men ikke forleden, og det undrede hun sig over uden at tænke mere over det.
Vel hjemkommet igen opdagede Hanne Thøgersen, at Luffe havde det skidt og blødte ud af bagdelen. Lynhurtigt gik til dyrlægen, som konstaterede, at Luffe sandsynligvis havde spist en frisk mus, som desværre for katten, inden da havde indtaget dræbende musekorn. "Dyrlægen gav katten en modgift, og vi kunne se, at Luffe fik det bedre i løbet af aftenen, så vi troede fuldt og fast på, at den ville komme sig."

Skreg helt vildt

Næste dag kunne familien imidlertid konstatere, at den var helt galt med familiekatten, og herefter gik det stærkt.
"Den havde stærke smerter, kunne vi se, og rendte helt hovedkulds ind i møbler og vægge. Senere begyndte Luffe også at skrige højt, og der gik ikke så længe, før den faldt helt sammen og døde. Meget pinefuldt både for den og for os," siger Hanne Thøgersen.
Luffe forblødte ganske enkelt.
"Nu var der tale om en kat, som vi selvfølgelig betragtede som vores fjerde barn, men hele historien har fået os til at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis det netop var et barn, der havde spist musekorn," siger Hanne Thøgersen, der tidligere har arbejdet som dagplejemor i en årrække.
"Derfor føler jeg, at der er grund til at advare naboer og andre med vores historie."

Mest hunde

Dyrlæge Hanne Gjerløff, Marienhoff Dyreklinik, kan nikke genkendende til Hanne Thøgersens beskrivelse.
"Det er yderst sandsynligt, at katten har spist en frisk mus, som giften endnu ikke har gjort sin indvirkning på," forklarer hun. "Havde det været en svag og svækket mus, havde katten ladet den slippe, fordi den ville have fornemmet, at der var noget galt."
Dyrlægen, der har husdyr som sit daglige arbejdsfelt i klinikken, kender til lignende historier.
"Vi møder dem heldigvis ikke så tit, og når det sker, er det faktisk mest hunde, som folk kommer med."
Det er muligt for dyrlægen at redde livet for den ramte hund eller kat.
"Kommer folk i tide med en klar mistanke om, at deres hund eller kat er blevet forgiftet, kan vi give dyret et brækmiddel. I sværere tilfælde har vi også mulighed for at give dyret en blodtransfusion, hvis en blodprøve bekræfter, at der er tale om en svær forgiftning."