Fortsæt til indhold

Studenterhuen trykker nu for alvor i Rønde

Flere vil ind på gymnasiet i Region Midtdjylland. Størst fremgang i ansøgertallet har Rønde Gymnasium oplevet

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

De almene gymnasier i Region Midtjylland kan i år samlet notere en fremgang på mere end fire procent. Helt præcist har 7.140 unge valgt denne ungdomsuddannelse.
Størst fremgang i ansøgertallet har Rønde Gymnasium oplevet. Her har skolen får 141 ansøgere i år mod 77 sidste år – altså næsten en fordobling i ansøgertallet.
I den sydlige del af regionen har Horsens Gymnasium i år fået 206 ansøgere, hvilket er en fremgang på 57 procent fra sidste år.
Endelig har også Viby Gymnasium har oplevet stor fremgang på over 50 procent, Her har skolen fået 215 ansøgere mod 139 sidste år til deres udbud af det almene gymnasium.
Den nordlige og vestlige del af regionen har cirka lige så mange ansøgere som i fjor.

  • Grenaa Gymnasium oplever en beskeden tilbagegang fra 171 i år til 161 næste år.
  • Paderup Gymnasium går fra 246 i år til 262 næste år.
  • Egå Gymnasiunm fra 349 i år til 341 næste år.
  • Risskov Amtsgymnasium fra 254 i år til 311 næste år.
  • Aarhus Kathedralskole fra 423 i år til 408 næste år.

Fremgang på HF og IB for Grenaa

HF-kurserne og den særlige internationale linje IB har også begge samlet holdt ansøgertallet fra sidste år. For HF's vedkommende er der i år kommet to nye udbydere i henholdsvis Grenaa og Viborg.
Grenaa Gymnasium er gået fra 53 i år til 76 næste år.
IB'erne, der udbydes i Grenaa, Ikast-brande, Langkær og Struer, har fået 206 ansøgere og har dermed vist, at det øgede udbud, man fik sidste år med to nye udbudssteder og en fordobling i ansøgertallet, har givet det ønskede permanente resultat.
Grenaa Gymnasium tegner sig for en beskeden fremgang fra 31 i år til 34 næste år på IB.