Mange slog vejen forbi Kolind
Både arrangører og kræmmere var ovenud tilfredse med Påskens kræmmermarked i Byhallen
Påskens traditionsrige kræmmermarked i og omkring Byhallen i Kolind, Skærtorsdag og Langfredag, samlede mange gæster og kræmmere.
"Det var et par god dage. Vejret var perfekt, besøgantallet højt og humøret hos både kræmmere og gæster virkelig godt," siger Tage Mogensen, formand for Byhallen.
Trods det, at vejarbejde i midtbyen lige nu gør det svært for det bilende publikum, generede det ikke kræmmermarkedet synderligt.
"Folk parkerede både på dyrskuepladsen og ved hallen, og der var faktisk biler overalt," fortæller Tage Mogensen, der også var tilfreds med, hvordan "gågaden" ved Byhallen, der var særligt indrettet til kræmmermarkedet, fungerede perfekt de to dage.