Fortsæt til indhold

Smukke svaner standser bilerne

Et betagende syn af svaner kan lige nu nydes i Kolindsund på strækningen fra Kolind mod Ryomgård, hvor de er en klar fartbegrænser

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Smukke hvide svaner folder sig rigtigt ud i denne tid i Kolindsund.
De har optimale betingelser i de mange små søer, der altid danner sig i takt med forårets komme i sundet.
På strækningen fra Kolind til Ryomgård giver det bilisterne pænt med udfordringer, når enkelte af de henved 25-30 svaner majestætisk krydser vejbanen.
Svanerne er hverken fortravlede og utålmodige som bilisterne, men tager sig tværtimod god tid til at skifte vandhul med strakt hals og syngende vingeslag.

Henved 25-30 svaner nyder foråret i Kolindsund.