Fortsæt til indhold

I og B bliver til IB

Liberal Alliance og Det Radikale Venstre i Syddjurs har indgået valgforbund for at undgå stemmespild ved efterårets kommunalvalg

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Liberal Alliance og Det Radikale Venstre er ikke ligefrem partier, der deler samme værdigrundlag landspolitisk. Det på trods af, at Liberal Alliance har adopteret flere tidligere radikale som Anders Samuelsen og hardhitter Simon Emil Ammitzbøll.
Liberal Alliance opfatter Det Radikale Venstre som alt for politisk korrekte, mens Det Radikale Venstre synes, at Liberal Alliance tror for meget på den rene liberalismes velsignelser.
I Syddjurs Kommune har de to partier imidlertid erkendt, at de kan bruge hinanden i teknisk forstand. De to partier har indgået aftale om valgforbund.

Hensigten er at øge de to partiers samlede mandattal i forhold til, hvad det ville være blevet uden sådan et samarbejde.
Aftalen mellem Det Radikale Venstre ved formand Jørn-Peder Larsen og borgmesterkandidat Carsten Bech og formand for Liberal Alliance på Djursland Stig Bredstrup samt borgmesterkandidat Per Zeidler bygger udelukkende på en aftale om fremme de to partiers mulighed for at øge deres mandattal til det kommende byrådsvalg i november.

Konservative velkommen

Begge partier inviterer også Det Konservative Folkeparti til at være med i valgforbundet, hvis partiet da genopstiller ved kommunalvalget.

Partiet fik stemmer nok til to mandater ved sidste kommunalvalg, men spidsen, Tommy Bøgehøj, er siden hoppet over til Borgerlisten Syddjurs, mens Sten Friis ikke genopstiller.

Fakta: Sådan virker et valgforbund

  • Et eksempel med fire opstillede partier. Lad os antage, at der er 25 mandater at fordele, og at der er valgforbund mellem parti 3 og 4:
  • Parti 1: 20.000 stemmer
  • Parti 2: 10.000 stemmer
  • Parti 3: 15.000 stemmer + parti 4: 10.000 stemmer = 25.000 stemmer

Ved at dele med 1, 2, 3, 4, 5, 6... får vi nu følgende tal:

  • Parti 1: 20000, 10000, 6667, 5000, 4000, 3333, 2857, 2500 osv.
  • Parti 2: 10000, 5000, 3333, 2500, 2000, 1667, 1429, 1250 osv.
  • Valgforbundet parti 3 og 4: 25000, 12500, 8333, 6250, 5000, 4167, 3571, 3125 osv.

Herefter fordeles mandaterne med højeste tal først og så nedefter. Ved lige store tal trækkes der lod om rækkefølgen.

  • 1. mandat går til valgforbundet (25000), 2. mandat går til parti 1 (20000), 3. mandat går til valgforbundet (12500), 4. mandat og 5. mandat går efter lodtrækning til hhv. parti 1 og parti 2 (hver 10000) osv., indtil de 25 mandater er fordelt.
  • I valgforbundet skal det nu afgøres, hvordan de opnåede mandater skal fordeles mellem valgforbundets partier. Det sker efter fuldstændig samme fremgangsmåde, dvs. at de to partiers stemmetal hver deles med 1, 2, 3 osv.
  • Fordelen ved valgforbundet er, at der bliver færre "spildte" stemmer, fordi overskydende stemmer i ét parti kan komme de andre partier i forbundet til gavn.