Fortsæt til indhold

Guld til Rønde Skole?

Rønde skoles lockout-sang "Stadig mere håb" er kommet med blandt de fem udvalgte i Go' Morgen Danmarks Lockout Grand Prix.

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Rønde Skoles ørehænger af en lockout-sang "Stadig mere håb", der synges på melodien til Shaka Loveless hittet "Ikke mere tid", er på vej til en topplacering i Go' Morgen Danmarks Lockout Grand Prix.
Redaktionen på Go' Morgen Danmark har udvalgt Rønde Skoles smash hit til at være blandt de fem bedste af de mange indsendte bidrag.
Vinderen får æren af at synge, danse, nynne, rappe deres protestnummer til KL's næste store personalefest.
Seerne kan være med til at give Rønde Skole det sidste skub, der bringer guldet til 8410. Allerede nu er det muligt at afgive sin stemme på en af de fem udvalgte ved at klikke ind på go.tv2.dk.
På lørdag kommer en LGP-jury i Go' Morgen Danmark studiet bestående af: Jørgen De Mylius, Dario Campeotto og Simone Egeriis, som også vil afgive deres stemme.

Vinderen af vores LGP kåres i Go' Morgen Danmark på søndag.