Allerød i spidsen for Green Cities
Overtager formandskabet for to år i 2014 og 2015
Af Peter Klar
Allerød Kommune skal i 2014 og 2015 stå i spidsen for det tværkommunale miljøsamarbejde Green Cities.
De fem øvrige Green Cities-kommuner har alle tidligere varetaget formandskabet, og nu er det blevet Allerød Kommunes tur.
Som formand skal Allerød Kommune styre samarbejdet og repræsentere Green Cities udadtil.
Kommunen, der har formandskabet, bistås af et fast sekretariat, der er placeret i Kolding Kommune.
Lokalt indebærer formandskabet et halvt årsværk til forvaltningsmæssig opbakning, der findes inden for de eksisterende budgetter.