Syv nye kandidater på Venstres valghold
Venstre i Syddjurs har sat et hold på 16 mand til Kommunalvalget i november
Byrådsmedlem og viceborgmester Claus Wistoft, Kolind, blev som ventet valgt som borgmesterkandidat uden modkandidat, da Venstre i Syddjurs onsdag aften holdt opstilligsmøde i Mørke Idrætscenter.
I opstillingsmødet deltog i alt 100 medlemmer, som hver havde fem valgmuligheder. Venstres kandidatliste består indtil videre af i alt 16 personer, som ved afstemningen blev placeret i følgende rækkefølge:
Claus Wistoft
Jørgen Brøgger
Lars Jensen
Gunnar Sørensen
Lars Christian Lauridsen
Christoffer Pedersen
Torben Therkelsen
Niclas Sixhøj Nielsen
Karen Østergård
Peter Krogh Meyer
Marianne Kirkegård
Søren Høg
Peter Storm
Ole Bjerregård
Erling Post
Frank Reeckmann
Der kan komme flere kandidater til
Lokalformand, byrådsmedlem Erling Post, er tilfreds med den sammensætning listen fik på opstillingsmødet.
”Syv af de 16 kandidater er nye kræfter, og jeg glæder mig især over at det lykkedes os at opstille de tre unge kandidater Lars Jensen, Niclas Sixhøj Nielsen og Christoffer Pedersen," siger Erling Post, som blev genvalgt som lokalformand i Venstre i Syddjurs på generalforsamlingen 18. marts.
Venstre holder ifølge Erling Post opstillingslisten åben for yderligere kandidater helt ind til umiddelbart før valget i november.
Partiforeningens bestyrelse afgør om der kommer yderligere kandidater og de vil i så tilfælde blive placeret nederst på listen.