Danskerne kårer Medina som årets stilikon
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Stilfulde kendisser og markante skikkelser fra den danske modebranche var onsdag aften samlet til uddelingen af ELLE Style Awards i Skuespilhuset i København. Det var første gang, den internationalt anerkendte modeprisuddeling blev afholdt i Danmark, og der blev uddelt priser inden for 15 kategorier til de dygtigste danske modefolk, bedste brands og mest markante stilikoner.
I kategorien ELLEs Læserpris var de tre nominerede kvinder Caroline Fleming, Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og Medina, og her blev det Medina, der vandt læsernes anerkendelse.
Kategorien fokuserer på et stilikon, der har sat modedagsordenen i 2012, og som har været dygtig til at tage tidens trends og tendenser til sig uden at gå på kompromis med sin personlige stil. Medina har således med sin personlige stil skabt et genkendeligt univers.
I læsernes begrundelse for at Medina skulle vinde lød det blandt andet: ”Hvis alle havde den elegance, du har, så var der kun gode og smukke mennesker på denne jord.” ”Flere er nomineret, men der er kun én, der kan vinde den her pris.”
TV-klip: Se de kendte på ELLEs røde løber
Se navnene på samtlige prisvindere her:
Årets brand: Designers Remix
Årets designer: Lene Borggaard
Årets modefotograf: Oliver Stalmans
Årets smykkebrand: Ole Lynggaard Copenhagen
Årets sangerinde: Oh Land
Årets mand: Nikolaj Lie Kaas
Årets danske stylist: Dorothea Gundtoft
Årets danske model: Nadja Bender
Årets danske makeupartist: Zenia Jæger
Årets danske hårartist: Henrik Haue
Årets skuespillerinde: Trine Dyrholm
Årets cool kvinde: Susanne Bier
Årets internationale designer: Maria Grazia Chiuri og Pierpaolo Piccioli for Valentino
ELLE-prisen: Jacqueline Friis-Mikkelsen
Læserprisen: Medina