Intet fælles forbundskontor på Djursland i denne omgang
Bestyrelsen fik ikke mandat af medlemmerne til at arbejde for et fælles forbundskontor centralt på Djursland
Af Lars Norman Thomsen
Der er bliver ikke et fælles 3F Djursland kontor med en central beliggenhed i denne omgang.
Medlemmerne forkastede bestyrelsens fælles indstilling ved en urafstemning, hvor der godt nok var flertal for et fælles kontor, men ikke det nødvendige flertal på totredjedele af de afgivne stemmer, som vedtægterne foreskriver.
Beskedne 34 procent af medlemmerne afgav en stemme. Cirka 1.211 af de afgivne stemmer skulle have landet i ja-skålen, hvis forslaget skulle have haft nogen gang på jord, men der manglede 198 stemmer.
Resultatet af urafstemingen blev således:
- Stemmeberettiget 5.282
- Afgivne stemmer 1.816
- Ja: 55,78 procent
- Nej: 43,67 procent
- Ugyldige/blanke: 0,55 procent
- Stemmeprocent: ca. 34 procent