Aastrup-Hammelev talent på kontrakt i Randers FC
Jesper Damborg Rasmussen, åragng 96, har lavet en treårig aftale med kronjyderne og flytter efter sommerferien på college i Randers
Jesper Damborg Rasmussen, stærk kantspiller på Randers FCs U17 ligamandskab, har lavet en treårig aftale med Randers FC, og flytter til sommer ind på i collegebygningen bag AutoC Park Randers.
Det unge talent skiftede som U14-spiller fra Aastrup/Hammelev til Randers Freja. Siden da har han været en del af det stærke årgang '96 kuld, som bl.a. tæller hele fire spillere med landskampe. Jesper Damborg har også i et par omgange været indkaldt til træningssamlinger med U16-landsholdet.
Til Randers FCs hjemmeside, siger U17-træner Rasmus Bertelsen om Jesper Damborg:
"Jesper er en virkelig specialist på kanten. Han har en rigtig god udholdenhed og er dygtig til at udfordre sin direkte modspiller, og derfra enten selv komme til afslutning eller spille sine medspillere fri. Derudover er han en super fyr at have i truppen. Han er vellidt af alle og altid i godt humør, samtidig med at han er klar til at arbejde hårdt til træningen. Vi håber at han kan forbedre sig på sine udviklingsområder, og når han til sommer flytter på college, får vi bedre mulighed for at arbejde med disse, fordi han kan være med i morgentræningen, hvor vi for alvor går i dybden med tekniske- og taktiske detaljer."