Fortsæt til indhold

Hør nattergalen synge på Fuglenes Dag

Dansk Ornitologisk Forening inviterer på oplevelsestur med fuglesang ved Stubbe Sø

Samfund
Af Martin Schultz

I maj er foråret på sit højeste og Nattergalen og andre sangfugle er vendt tilbage fra vinterkvarteret i Afrika for at yngle i Danmark.
Søndag 26. maj er der en enestående mulighed for at lære de trækkende danske sangfugle at kende På Fuglenes Dag er der arrangementer i hele landet på dagen, og og på Djursland inviterer Dansk Ornitologisk Forening på en fugletur ved Stubbe Sø.
Her bliver der lejlighed til at nyde nattergalen og de mange andre sangfugle og lære deres sang bedre at kende.

Naturpleje i området

Turen går rundt om Stubbe Sø i Fugleværnsfondens reservat. Her kan man opleve de mange sangfugle, blandt andet broget fluesnapper og hedelærke, der begge yngler i området.
Undervejs bliver der også tid til at se på den naturpleje, som er blevet gennemført i området de seneste par år.
På Fuglenes Dag får deltagerne mulighed for at gøre brug af et gratistilbud, hvor interesserede kan få tre udgaver af DOF's medlemsblad fugle og natur tilsendt kvit og frit. Man skal blot henvende sig til sin turleder på dagen.