2500 husstande i Allerød uden strøm
Årsagen er en kabelfejl
Af Michael Braunstein
Netop nu er cirka 2500 husstande i Allerød Kommune uden strøm. Årsagen er en kabelfejl i området, hvor strømmen røg kl. 9.52.
Dong Energy oplyser, at der arbejdes på at genetablere strømforsyningen, og at det godt kan tage et par timer, før alt er normalt igen.
Det er husstande i Lillerød, Kollerød og på Lynge Overdrev, der er berørt af problemet.
Også på Allerød Rådhus er strømmen gået.