Fortsæt til indhold

Superfærge er ankommet til Danmark - se den her

KatExpress 2 ligger nu til kaj i Aarhus Havn efter 25.000 kilometers rejse

Samfund
Arkiv

Nu er Danmarks nye superfærge endelig ankommet efter en rejse, der har strukket sig over 37 dage og 25.000 kilometer fra Tasmanien, henover Stillehavet, igennem panamakanalen og over atlanterhavet for fredag morgen, at ankomme til Aarhus Havn, hvor Molsliniens nye katamaranfærge skal sejle i fast rutefart mellem Aarhus og Sjællands Odde fra den 2. maj.
TV-klip: Se superfærgen her

KatExpress 2 som færgen er blevet døbt er 112 meter lang og godt 30 meter bred, og dermed blandt de største og hurtigste katamaranfærger i verden. Den kan skyde en fart på 36 knob eller 67 kilometer i timen.
Bildækket er på 4500 kvadratmeter og dermed næsten lige så stort som en halv fodboldbane. På passagerdækket er arealet så stort, at det kunne rumme cirka 14 parcelhuse. KatExpress 2 kan tage op til 1.000 passagerer og 417 personbiler, campingvogne, lastbiler og busser med.
Når færgen indsættes øges Mols-liniens kapacitet med 65 %, og der bliver 24 daglige afgang mellem Jylland og Sjælland, som betyder, at der vil være timedrift fra tidlig morgen til aften med Katexpress 2 og Molslinien øvrige 2 hurtigfærger.
TV-klip: Se superfærgen her

Kilde: Nyhedsbureauet.tv