Vækst der virker!
ERHVERV: Vækstforum Sjælland indgår vækstaftaler for 75 mio. kroner, der skaber effekt og resultater for erhvervslivet i regionen.
Vækstforum Sjælland styrker og fokuserer den vækstpolitiske indsats og indkalder nu forslag til vækstaftaler for perioden 2014-2016.
- Vi udfordrer nu erhvervsfremmesystemet og indkalder nytænkende forslag til en indsats med ambitiøse resultat- og effektmål. Med de nye vækstaftaler vil vi skabe vækst i virksomhederne. Vi vil tiltrække flere virksomheder og investeringer til regionen. Vi vil bringe mere viden ud i virksomhederne. Og ikke mindst skal virksomheder og borgere i regionen have mulighed for at udnytte de kommende massive anlægsinvesteringer i regionen, siger Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand og formand for Vækstforum Sjælland.
Vækstaftalerne er treårige aftaler om aktiviteter, der fokuserer på de områder, hvor der er behov for en langsigtet, vedholdende og fleksibel vækstindsats:
• Tiltrække virksomheder og investeringer – Flere nye virksomheder og flere investeringer.
• Udnytte de store anlægsinvesteringer.
• Viden ud i virksomhederne – styrket innovation.
• Turisme – bedre oplevelser.
• Den direkte virksomhedsrettede indsats – Vækst i eksisterende virksomheder og iværksætteri.
Vækstforum vil på baggrund af de modtagne forslag inden sommerferien vælge, hvem der indgås vækstaftaler med og derefter forhandle de endelige aftaler på plads henover efteråret.
Der afholdes informationsmøde onsdag 15. maj 2013 kl. 16.15 i Regionshuset, Alléen 15, Sorø.
pm