Fortsæt til indhold

Bilist cruisede rundt med 100 gram hash

Samfund
Jacob Nielsen

Rutinemæssigt standsede Nordsjællands Politi lørdag aften klokken 19:44 en Mercedes, som var på vej ind ad Kongevejen i Helsingør, og det viste sig at være en rigtig god ide.
Ifølge vagtchefen hos Nordsjællands Politi kørte den 36-årige mand bag rettet uden førerret. Og efter nærmere undersøgelse af køretøjet fandt betjentene også en plade hash på 100 gram. Manden, som er fra København, blev derfor også sigtet efter loven om euforiserende stoffer. Under afhøringen var den 36-årige "ikke videre meddelsom", som vagtchefen udtrykker det.