Fortsæt til indhold

Klar til natur og løb i plantagen

Samfund
Arkiv

Grenaa Motionsløbeklubbens nyindkøbte beachflag blev vist frem, da der blæste en pæn brise over startområdet ved Grenaa Idrætscenter forud for starten på henholdsvis fem og ti km i Grenaa Plantage.
Formand for Kultur og Udvikling, Grenaa Kommune, Lars Møller, gav de mange løbere et ord med på vejen. Han bad blandt andet deltagerne om at sætte stor pris på de mange frivillige, som gør Grenaa-løbet muligt.
Efter syv minutters opvarmning ved Marianne Brodersen fra Fit & Sund blev løberne sendt af sted.
Norddjurs Hjemmepleje løb igen med vandrerpokalen og seks kringler fra Guldbageren for holdet med flest deltagere.
Næste store løbeudfordring er Grenaa Løbefestival der afvikles 14. – 15. september ved Grenaa stadion, hvor der i forbindelse med DM 24 timer ultraløb kan dystes i både marathon og 6 timers stafetløb der er åben for alle klasser. Tilmelding er startet på www.grenaaloebefestival.dk