Bo Fisker klar for SF
Verserende rygter om, at SFs kommende afløser for det afgående byrådsmedlem, Thea Hansen, har meldt sig ud af partiet, passer ikke
Af Lars Norman Thomsen
Syddjurs borgmester Kirstine Bille (SF) afværger alle rygter om, at afløseren for partifællen Thea Hansen i byrådet, Bo Fisker, ikke længere er medlem af SF.
"Nej, han er ikke udmeldt," understreger Kirstine Bille.
"Han har dog luftet tanken en kort overgang," fortæller borgmesteren.
Bo Fisker tager over efter Thea Hansen 15. juni og overtager hendes udvalgspost i 'Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet'. Det bekræfter Thea Hansen overfor Lokalavisen.