Lokale folkemøder

Årets Folkemøde på Bornholm er nu afsluttet, og rækken af politikere, kendis-kommentatorer og spin doctors står i kø for at fortælle os, der ikke var til stede, at folkemødet sandelig har været af stor værdi, fordi ministre og toppolitikere har diskuteret med FOLKET.
Fint, hvis det har været tilfældet, men det er nu ikke det indtryk, man står tilbage med, når man har set fjernsyn og læst reportager fra Folkemødet.
Ideen med at genoplive demokratiet på en ny måde ved at tage afsæt i noget fra Danmarks fortid, er dog slet ikke tosset, og den kan sagtens bruges lokalt.
Vel vidende at der ugentligt foregår masser af folkemøder rundt om på Djursland, kunne et større FOLKEMØDE sagtens blive en fast årlig begivenhed på Djursland over en weekend med for eksempel unge fra uddannelsesmiljøet i både Grenaa og Rønde - der endnu ikke er fedtet ind i det kommunale embedsværk eller støvede politiske partier - som arrangører.
Et årligt fremtidsværksted på Djursland, hvor det altoverskyggende spørgsmål: HVAD VIL VI MED DJURSLAND - sikkert kunne afføde mindst 10 gode tanker fra folkedybet, der ikke har været gennemtygget i 20 computere først, men simpelthen kommer direkte fra hjerteregionerne.
Robert Jungk, 1913-1994, var fremtidsforsker og udviklede fremtidsværkstedet som et sted, hvor mennesker i fællesskab kan opfinde nye samfundsmæssige muligheder. Sociale opfindelser og fornyelser kan skabes overalt, hvor mennesker selv ønsker at påtage sig ansvaret og supplere deres beslutsomme Nej med et Ja til det, de ønsker, var det Jungk’ske udgangspunkt.
Tiden råber på reformer og nye løsninger på alle planer. Velfærdsstaten i traditionel forstand synger på sidste vers, men hverken staten eller markedet har svaret på en ny fremtid.
I stedet for at overlade fremtiden til de traditionelle politiske kandestøbere og slænget af kendis-orakler, var det måske en idé at søge nye veje til mulige svar på tidens udfordringer - også lokalt.
Hvem tager tråden op på Djursland?
God sommer.