Fortsæt til indhold

Slog et slag for Brystkræftsag

Grenaa Golfklubs afdeling Tirsdagsdamer lokkede 50 golfspillere til at trodse regn, blæst, torden og deltage i en golfturnering til støtte for Kræftens bekæmpelse, Pink Cup.

Samfund
Af Anna B. D. Lorenzen, praktikant

Beløbet for indsamlingen op til og ved turneringen vil først være kendt i løbet af juli måned, når den sidste del af indsamlingen er afleveret af de kvinder, der har tegnet personlige sponsorater. Tirsdagsdamerne forventer at nå op på den anden side af 30.000 kr.
Stor opbakning
Der har været indsamling af gevinster til turneringen og afholdt lotteri blandt Grenå, nabobyer og omegnens erhvervsdrivende. Op til turneringen og på dagen blev der solgt lotteri og lavet sponsorkontrakter med henblik på at samle penge ind til den gode sag.
Tirsdagsdamerne i Grenaa var i år blev sponseret af en række lokale kunstnere. Både professionelle kunstnere såsom Ulla Lundsgaard og Ken Zier, de blev også sponsoreret af en række amatører og en enkelt skulptør. I alt modtog de 16 værker til det gode formål. Kunstværkerne har dels været udstillet hos Photo Care i Storegade i Grenaa, i Klubhuset og dels været auktioneret på Facebook.
På selve turneringsdagen blev den afsluttende auktion afholdt i Golfklubben. Det var et anderledes, festligt indslag under middagen - og ikke mindst indbragte det et pænt beløb til det gode formål.
Sluttede med tordenvejr
Golfturneringen, der både var for både kvinder og herrer, sluttede i regn, blæst og torden! Turneringen måtte afbrydes og resultaterne opgøres over 15 huller – men i god stemning. Efter turneringen var der fællesspisning i Golfcafeen, hvor der var dækket og pyntet festligt op.