Fortsæt til indhold

En dejlig flyver til Grundlovsdag i Pindstrup

Storkene trives på Djursland, og nu er et nyt eksemplar af Danmarks Nationalfugl landet i Pindstrup

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Djurslands ry som mange storkes fortrukne destination blev der igen ført bevis for på selveste Grundlovsdag, hvor en stork foretog en foreløbig landing på en mark i udkanten af Pindstrup.
Marken tilhører Lisbeth og Jørgen Kruse Rasmussen, der har oplevet storken på tættest mulige hold og også taget billederne af den smukke fugl.

De, der ikke er enige i, at storken er en dejlig flyver, de lyver.
En nyslået græsmark er et glimrende spisekammer for Danmarks nationalfugl.