Fortsæt til indhold

Et-årigt barn faldt på hovedet ud af vindue og ned i betonskakt

Samfund
Jacob Nielsen

En et-årig dreng er indlagt på Rigshospitalets Traumeafdeling, efter at han torsdag formiddag klokken 10:28 faldt ud af vinduet fra en lejlighed på Bistruplund i Birkerød. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Drengen har formentlig siddet i sin seng, der stod indenfor vinduet i stueetagelejligheden. Han er så kravlet op i det åbne vindue og faldet nogle meter ned i en kælderskakt af beton. Han blev efterfølgende kørt med eskorte til Rigshospitalet.
Politiets foreløbige undersøgelser viser, at vinduet er fundet i orden, og det ser ud til at være et hændeligt uheld. Ved en scanning fik den et-årige konstateret kraniebrud, men han er ellers udenfor livsfare.