Fortsæt til indhold

Kim Basinger filmer med Anders Morgenthaler

Verdensstjernen og den morsomme komiker og instruktør fra Amager optager ny film i Tyskland

Samfund
Jacob Nielsen

Det er tidligere rygtedes at Kim Basinger skulle spille hovedrollen i Anders Morgenthalers nye film "Petit" - og nu er det bekræftet, at optagelserne netop er gået i gang i Hamborg i Tyskland.
Petit handler om Maria (Kim Basinger), en succesfuld karrierekvinde der har alt, hvad man kan drømme om i livet bortset fra sit højeste ønske, et barn. Da hun efter ihærdige forsøg på at blive gravid får at vide, at hun ikke er i stand til at få børn, mister hun besindelsen og kaster sig ud i en desperat jagt efter ønskebarnet. Maria bestikker dværgen Petit (Jordan Prentice), der er i økonomiske vanskeligheder, til at hjælpe sig med at opspore og redde et af de spædbørn, hun har hørt bliver misbrugt i prostitutionsmiljøet ved den tjekkiske grænse. I forsøget på at få sit højeste ønske opfyldt møder Maria en skræmmende verden af udnyttelse og brutalitet.
Kim Basinger har siden sin debut i 1984 medvirket i mere end fyrre spillefilm og har etableret sig selv som et internationalt filmikon. Basinger's tidligere film inkluderer bl.a. Batman 9½ uge, Pret-á-Porter og L.A. Confidential.
Petit forventes at få dansk biografpremiere i 2014.