Fortsæt til indhold

Sankthansaften bliver kølig men tør

Samfund
Jacob Nielsen

Ifølge DMI ser det ud til at vi får en kølig Sankthansaften for tredje år i træk, når Midsommervisen skal synges søndag. Til gengæld er der i modsætning til 2011 og 2012 udsigt til tørvejr landet over.
"Det skulle være muligt at fejre sankthans på en nydelig, omend lidt kølig sommeraften, men bålene er nok blevet noget våde i tiden op til, at de skal tændes," siger vagthavende meteorolog hos DMI Olaf Mathiassen.
Søndagen starter med mange skyer og stedvis også regn eller byger, men i løbet af dagen skulle det klare op med nogen eller en del sol.
"Desværre bliver det ret køligt med temperaturer, der i løbet af aftenen mange steder falder til under 15 grader, men til gengæld bliver vinden ret svag. Husk en varm trøje," siger Olaf Mathiassen.