Millioner til at fjerne mindst et par øjebæer
De to Djurslandskommuner har fået næsten 7 millioner kroner tilsammen fra staten til at rive gamle rønner ned
Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der en tvangsauktion, som ligner noget katten har slæbt med ind flere i det danske land - også på Djursland, men nu er der håb forude.
Norddjurs Kommune får nemlig 4 mio. kroner og Syddjurs Kommune 2,6 mio. kroner fra en særlig pulje på 200 millioner kroner i 2014, som regeringen har afsat til landsbyfornyelse.
Ialt 66 kommuner får del i de rare penge.
Guldborgsund Kommune tager førstepladsen med 9,4 millioner kroner tildelt.
70 kommuner har kunnet lægge billet ind på et bidrag fra puljen, fordi de opfylder betingelserne om: 1. at have byer med under 3.000 beboere og/eller 2. åbent land.
I alt er der afsat 400 millioner, der årligt fordeles til kommunerne i 2014 og 2015.
Nedrivnings-puljen er et barn af Vækstplan DK, som regeringen fik vedtaget i foråret 2013.